Nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Afstand

Vindmøller kan ses i landskabet. Moderne vindmøller er 120-150 meter høje, og de skal helst stå forholdsvis frit og åbent, fordi det er dér, der er mest vind.

I dag er det møllens indpasning i landskabet og afstanden til nærmeste naboer, der er det bærende for placeringen af kommende vindmøller.

Vindmølleindustriens anbefaling ”Den rigtige vindkrafudbygning” vil resultere i, at der hvert år  frem til 2020 i gennemsnit vil være 175 færre landmøller i Danmark. Det betyder, at de nuværende mere end 4.300 landmøller vil reduceres til blot 2.700 landmøller.

4 x højden
I henhold til Vindmøllecirkulæret må en vindmølle ikke opstilles nærmere nabobebyggelse end 4 gange møllens totalhøjde. For dig som nabo til en vindmølle vil det betyde, at en 125 m høj vindmølle ikke vil kunne opstilles nærmere end 500 m fra din bolig.

Vindmøllecirkuleret fastslår også, at hvis møllen er mindre end 500 meter fra nabobeboelse, skal der udformes en særlig redegørelse, der belyser gener for naboer.

Skrappere afstands- og støjkrav
Hvis man har været vant til, at energiproduktionen er usynlig for én, fordi man ikke selv bor ved siden af et kraftværk eller en højspændingsmast, så kan en høj vindmølle rage meget op i landskabet.

For vindmøller gælder både skrappere afstands- og støjkrav end for fx højspændingsledninger og kraftværker. Du kan læse mere om støjkravene for vindmøller i Vindmøllebekendtgørelsen. 

Det er vigtigt at huske, at nye vindmøller er meget mere effektive end de mindre og ældre møller. Dermed kan vi med meget færre møller producere væsentligt mere vedvarende energi og dermed også i højere grad reducere CO2-udledningen.

Afstandskrav til overordnede veje og jernbaner
I efteråret 2010 blev der nedsat et tværministerielt udvalg, der skulle undersøge muligheden for at mindske kravene til vindmøllers afstand til overordnede veje og jernbaner.

Udvalget har i sin afsluttende rapport anbefalet, at afstandskravet til overordnede veje og jernbaner reduceres fra 4x totalhøjden til 1x totalhøjden. Det betyder, at en vindmølle på 125m kan placeres 125m fra en motorvej eller jernbane.

Ved placering af møller inden for en afstand til overordnede vej eller jernbane på 1-1,7x totalhøjden kan der være behov for en konkret vurdering af placeringen i Vejdirektoratet eller hos Banedanmark.

Planlægning
Der går en grundig planlægningsproces forud  for, at vindmøller opstilles i Danmark. Det er altså de politiske beslutningstagere i kommunerne, der afgør, hvor en vindmølle bliver opstillet.

Vindmøller opstilles kun, hvis alle regler og love er overholdt. Dette gælder blandt andet plan-, naturbeskyttelses- og byggelovgivning samt selvfølgelig støj- og tilslutningsbestemmelserne.

Rapport om afstandskrav til veje og jernbaner


  • Publikationer

    Her finder du Vindmølleindustriens publikationer og foldere.

  • Mindblowing Denmark

    Bliv klogere på de aktiviteter, der afholdes op til, og sideløbende med EWEA12

  • Hvad du ønsker skal du få...

    ... så nu kan du følge Vindmølleindustrien på endnu flere platforme!

  • Windpower Wiki

    Windpower Wiki er en omfattende introduktion til historien og teknologien bag vindmøller!


Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal
DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330
Fax: +45 3373 0333
E-mail:

Dwarf