Forside Klima & Energi Energivisionen Vindindustrien er en vækstindustri

Nyhedsbrev:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Vindindustrien er en vækstindustri

De seneste 10 år har vindmølleindustrien været en af de industrier i Danmark, der har tiltrukket lest investeringer og har oplevet den kraftigste vækst i antallet af arbejdspladser og eksport. De seneste  par års inansielle krise har påvirket industrien med en midlertidig opbremsning i ordretilgangen, men de langsigtede forventninger til stigende efterspørgsel er der ikke ændret ved.

I 2009 eksporterede den danske vindmølleindu­stri for ca. 42 mia. kr., svarende til ca. 8,5 pct. af den samlede danske eksport. Vindmølleindustriens årlige eksportvækst har i gennemsnit været på ca. 15 pct., siden industrien for 10 år siden, i 1999, eksporterede for i alt 10 mia. kr. Til sammenligning har den samlede danske eksport i samme periode haft en gennemsnitlig årlig vækst på 3,5 pct.

1000 nye ansættelser om året
På samme måde har vindmølleindustrien oplevet en kraftig vækst i antallet af beskæftigede. I 1999 var der ca. 14.000 beskæftigede i industrien. Siden er det danske hjem­memarked for vindmøller blevet væsentligt reduceret, men virksom­hederne er vokset i takt med den  øgede eksportfokusering og ansat i tusindvis af medarbejdere.

Derfor kunne industrien i 2009 mønstre ca. 24.700 ansatte. I gen­nemsnit har industrien derved ansat  ca. 1.000 nye medarbejdere om året. De beskæftigede i industrien er  primært beskæftiget i region Midt­jylland, men også byer som Skagen, Rudkøbing og Nakskov har produkti­onsfaciliteter med tilknytning til industrien.  Industriens arbejdspladser beinder sig således i stort omfang udenfor de større byområder og industriområder i Østjylland.

Er grænsen nået?
Vindmølleindustrien har tidligere lavet analyser af, hvad branchen forventer, der skal installeres på de danske nærmarkeder. Markeder, vi historisk har leveret til fra de danske produktionshaller. I alt  forventes det, at der frem til 2020 skal installeres 83.500 MW på de danske nærmarkeder. I forhold til de ca. 40.000 MW, der er installeret på de danske nærmarkeder i dag, svarer det til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 11 pct.

Der ligger lige udenfor landets grænser et meget attraktivt marked og venter. Ikke bare for de danske producenter men for den samlede vindmølleindustri.   Flere udenlandske producenter, bl.a. fra USA har fået øjnene op for det attraktive Nordeuropæiske marked og har enten allerede eller er på vej til at placere produktion i regionen.

De danske virksomheder har alle muligheder for at hente en solid del af de attraktive markedsandele. Det skyldes bl.a. den fordelsagtige geograiske placering lige midt i regionen, men først og frem­mest skyldes det de danske kompetencer i  udviklingen af møller og indpasning af meget vind i elsystemet. Her er det danske hjemmemarked uundværligt som udstillingsvindue for ny teknologi.

De danske producenter og leverandører er helt afhængige af, at de har et hjemmemarked, hvor de ikke alene har mulighed for at vise deres produkter  frem men også af, at de har mulighed for at vise, hvordan det er lykkedes at indpasse store mængder vindkraft i et velfungerende energisystem.

Vindmølleindustriens energivision

Anbefaling

  • Danmark skal aktivt støtte ny teknologiudvikling via f.eks. Fornyelsesfonden og EUDP
  • Danmark skal løbende udvikle nye test- og demonstrationsfaciliteter som f.eks. LORC på Lindø

  • Hvad du ønsker skal du få...

    ... så nu kan du følge Vindmølleindustrien på endnu flere platforme!

  • Film

    Vindmølleindustriens historie på film over fire kapitler.

  • Det danske EU-formandskab

    Vindmølleindustrien leverer grøn strøm til det danske EU-formandskab.

  • Global Wind Day 2012

    Vindmølleindustrien er partner til den årlige begivenhed, Global Wind Day, d. 15. juni. Vær med til at fejre vind og samtidig undersøge, hvordan vi kan udnytte vinden.


Vindmølleindustrien

Rosenørns Allé 9, 5. sal
DK-1970 Frederiksberg C

Tel: +45 3373 0330
E-mail:

Dwarf