- Hjem
-
Aktuelt
- Aktuelt i Vindmølleindustrien
- Megawatt Baggrund
- Debat
- Aktiviteter
- Planlægning
- Forskning
- Klima & Energi
- Viden
- Medlemmer
Forside › Aktuelt› Megawatt Baggrund› Omstilling i vindindustrien› Udvikling af tekniske kompetencer fremmes
Aktuelt i Vindmølleindustrien
Megawatt Baggrund
Debat
22.05.12
Udvikling af tekniske kompetencer fremmes
- tema
- Hører til kategorierne:
- Aktiviteter
- Branche

Med fokus skarpt rettet på at kortlægge vindindustriens kompetencer og vidensbehov rejser tre jyske universiteter, med den kommende Aarhus School of Engineering i spidsen, rundt i landet. Målsætningen er at styrke de tekniske kompetencer som vindindustriens efterspørger.
Som del af programpakken i ’Omstilling og Udvikling i Vindindustrien’ fokuserer delprojekt fem på udvikling af kompetencer blandt virksomhederne i vindindustrien. Formålet er enkelt; gennem udvikling og optimering af industriens tekniske kompetencer styrkes industriens globale konkurrenceevne.
Hvor delprojekt 1 og 2 i stor udstrækning har fokus på business-delen af vindindustrien er der i delprojekt fem et klart fokus på tekniske kompetencer. Projektet er inddelt i en indledende kortlægningsfase og en senere eksekveringsfase og styres fra Aarhus School of Engineering i samarbejde med universitetet i Aalborg og Syddansk Universitet.
”Vindindustrien oplever i disse år en øget global konkurrence, der tester virksomhederne både på business siden, men også især på de tekniske kompetencer. Med dette projekt prøver vi at rette op på dette ved at kortlægge hvilke kompetencer industrien efterspørger og sidenhen, at designe forløb sådan at de eventuelt manglende kompetencer styrkes,” udtaler projektleder Erik Kristiansen fra ASE.
Kortet over kompetencer tegnes op
For at kortlægge vindindustriens nuværende og fremtidige kompetencebehov er 35 virksomheder indledningsvist udvalgt til et dybdegående interview med en repræsentant fra et af de universiteter, der er tilknyttet projektet.
Delprojektets analysefase er stadig i sin tidlige start, og samtidig inkluderer listen af virksomheder både underleverandører, fabrikanter og energiselskaber. Dog synes der allerede, at være enighed om behovet for at styrke bestemte kompetencer.
”Vi er stadig tidligt i projektets fase ét og mange af de virksomheder vi arbejder med, befinder sig vidt forskellige steder i vindbranchens supply chain. Men der er dog nogle hovedkonklusioner allerede.” udtaler Erik Kristiansen og fortsætter
”Vi ser fx, at flere virksomheder er udfordrede med hensyn til at kostreducere, og at kunne håndtere en række forskellige normer og standarder i markedet, normer og standarder, der ofte kommer andre steder fra end fra vindindustrien. Derudover efterspørger virksomhederne øgede kompetencer inden for metoder til design og analyse, testning og dokumentation. Også kompetencer indenfor termodynamik og levetidsberegninger, og viden inden for materialeteknologi og -forarbejdning, specielt inden for nye typer af materialer til vindmølleproduktion, er efterspurgte. Flertallet af de interviewede virksomheder arbejder meget fokuseret på at blive bedre til at gennemføre levetidsberegninger og minimering af energibehov.”
Innovationsskoler og videndeling
Projektets anden del bygger videre på første dels analytiske arbejde, og vil introducere en række målrettede kurser og seminar, som udvikles og gennemføres i samarbejde med industrien. Her er det meningen, at virksomheder med overlappende behov grupperes, og modtager kvalificeret undervisning.
”Vi kunne godt tænke os, at lave en slags innovationsskoler med forløb hvor vi håndterer særlige problemstillinger målrettet særlige virksomheder. Det kan sagtens være, at det i starten er kortere seminarer, og ikke lange uddannelser rettet mod bestemte ingeniører og specialister fra virksomhederne” udtaler Erik Kristiansen og fortsætter:
”Vi vil naturligvis forsøge også at hente eksperter fra forskellige private virksomheder som medundervisere. Vi kan se, at vi i Danmark har rigtig mange dygtige ingeniører og tekniske eksperter. Kompetencerne er klumpet sammen i Danmark, så man kan ligeså godt nyttiggøre private virksomheders eksperter og lade dem undervise andre virksomheders ingeniører. Ellers vil vi hente erfarne forskere og undervisere fra uddannelsesverdenen. Det kan være både i og uden for Danmark.”
En delmålsætning med projektet er for ASE, som Danmarks næststørste uddanner af ingeniører, at gå skue indad og undersøge om de udbudte uddannelser ruster fremtidens ingeniører til at komme med de kompetencer som industrien efterspørger.
”Konklusionerne fra fase ét præsenteres for vores studieledere, og de vil vurdere om der er behov for særlige specialekurser eller fag i de ordinære uddannelser. Vi kommer dog nok ikke til at se en særskilt vindmølleuddannelse foreløbig,” afslutter Erik Kristiansen
Download tema
Kontakt
Peter Alexandersen
Kommunikationskonsulent
Telefon: +45 22 25 90 72
Email: pal@windpower.org